De 4 P’er: Purpose – Passion – Progress – Profit

Dette indlæg indeholder en hurtig nedskrivning af de fire P’er, jeg bruger som ledelsesredskaber til at sætte retning og motivere.

Bør læses i sammenhæng med de andre artikler om ledelse. Igen: Short, sweet and to the point 🙂

Kort sagt

  1. Purpose
    • Formål definerer meningen med det hele
  2. Passion
    • Passion appellerer til dine eller dine medarbejderes sweet spot
  3. Progress
    • Fremdrift er med til at dokumentere at det nytter noget, og at man tilfører værdi; og det skaber arbejdsglæde
  4. Profit
    • Og dermed er premisserne for profit tilstede

Rækkefølgen er vigtig. Du kan ikke springe over, eller bytte rundt på dem.

purpose-passion-progress-profit

De 4 P’er: Purpose – Passion – Progress – Profit

1: Definer og italesæt FORMÅL så ofte og så tydeligt, som muligt. Sørg for, at formålet er forståeligt, ambitiøst og samtidigt nærværende. Formålet skal forklare, hvorfor du laver netop dette, og hvordan det hænger sammen med resten af aktiviteterne og skaber værdi.

Eksempel: Vi laver GRØN STRØM for at ændre verden. Det gør vi ved at levere den rette information på rette tid og sted, til vores kolleger, for at de kan arbejde hurtigt og effektivt. Det gør vi ved at levere systemdrift og projekter, for at informationen er tilgængelig og relevant.

2: For at opfylde formålet skal vi fremavle og styrke PASSIONEN i medarbejderne. Det er jo yderst forskelligt og individuelt, og kræver indgående kendskab til sig selv eller til medarbejderne. Grundliggende handler det om at finde den rette kombination af specialist kompetencer og kommunikation/interaktion, og placere medarbejderne det optimale sted i samarbejdet. Samtidigt holdes passionen i live gennem motivationsindsatser a la Unboss og Drive.

Eksempel: Jeg bruger denne model til at italesætte og finde passionen i hver medarbejder. Metoden hænger i A0 bag mig på mit kontor, og vi taler om den på afdelingsmøder, på 1-til-1 samtaler etc.

3: Med passionen intakt kan vi let etablere FREMDRIFT. Fremdrift er en interpersonel følelse, og skal ikke forveksles med resultater, der typisk er en intrapersonel anerkendelse. Fremdrift kommer af en personlig erkendelse af at rykke sig eller at opgaven bevæger sig. Man kan dyrke det ved dagligt at nedskrive hvad man har opnået, for derigennem at sætte fokus på det. Det er veldokumenteret, at fremdrift er en af de stærkeste parametre til arbejdsglæde.

Eksempel: Har man passionen og motivationen på plads, kommer fremdriften af at anvende Situationsbestemt Ledelse i korrekte doser. Jeg taler med mine medarbejdere om det til vores 1-til-1 samtaler, og i min fredagsmail til teamet. Samtidig opdaterer jeg vores SCRUM board dagligt, så vi kan se, at tingene udvikler sig.

4: PROFIT – eller mere generelt: penge, resultater, værdiskabelse, effektivitet, produkter, leverancer – kan vi meget lettere genere, når vi har fremdrift.

Eksempel: I de high-performance teams, hvor vi har været i stand til at skabe formål, passion og fremdrift, har vi som konsekvens heraf genereret en lang række gode resultater, både hvad angår omsætning, profit og kvalitet.

Man skal undgå at vende den om

Klassisk er ønsket, at vi skal generere profit. For at gøre det, forsøger man at fremavle fremdrift (kom så!), for derigennem at få passion, for derigennem at få formålet til at stå klart.

Problemet er, at en sådan øvelse ikke giver glade medarbejdere, der er motiveret af indre ild, men kun af resultatgenerering eller eksterne faktorer. Det holder kun midlertidigt.

Vi skal starte med formålet

Så finde passionen. Så dokumentere fremdriften. Og så kommer profitten.

 

About the author: Erik

Erik is trusted advisor, an experienced leader, department manager, project/program manager. Master of Science from Technical University of Copenhagen. EBA in cross-cultural project management.

Has one comment to “De 4 P’er: Purpose – Passion – Progress – Profit”

You can leave a reply or Trackback this post.

Leave a Reply

Your email address will not be published.