Hurra! 2 år med Unboss! … Og hvad så?

Jeg har Unbosset i +2 år nu.

Altså, jeg har jo nok ubevidst prøvet at gøre det meget længere end det (ca. 12 år?), famlet og kæmpet, men med Unboss har jeg kunnet sætte ord på det, og ved hvad jeg skal gøre for at få tingene til at ske.

+2 år. Og hvad så?

woo hoo 1

Helt overordnet – I’m never gonna go back!

Idéen om at arbejde formålsdrevet vil altid være den bærende filosofi i alt hvad jeg gør. Unboss formulerer rammen præcist, og på en måde som rammer mig lige i hjertet.

Det skal give mening, ellers stop. Er man først blevet bidt af det og smittet med det, vil man have mere, og man vil aldrig gå tilbage til den gamle ledelsesform!

Det virker – gang på gang!

Jeg har efterhånden samlet så mange empiriske resultater, at jeg mener at kunne påstå, at effekten kan dokumenteres. Og genskabes.

Jeg har prøvet det i projekter, i afdelinger, i virksomheder, i advisory boards, som mentor, 1:1 med medarbejdere. Det virker. Det har ikke altid været let, men vi har lært en masse.

12 foredrag. 350 deltagere. 13 danske cases. Vi er kommet langt!

Hvad har jeg lært?

Jeg har fået tools og håndværket på plads.

Jeg har eftervist, at effekten kan skabes, igen og igen.

Jeg har lært, hvad der skal til organisatorisk, for at få det til at være vedvarende.

Jeg har lært, hvordan man bruger IT – specielt social media – til det.

Jeg har lært hvilke resultatmål, man kan sætte op, for personer, for teams, for organisationen.

Og hvilke fejl kan man begå?

At tro, at man kan Unbosse en tysk indkøbschef, bare-lige-sådan-vupti

At tro, at Unboss er et carte blanche til at lægge ansvaret fra sig

At tro, at man kan gøre det uden grundig forberedelse

At tro, at det sker lynhurtigt og uden problemer og fejltagelser

At tro, at man kan gøre det uden at starte forandringen indefra, i sig selv

Hvad så – nu?

Nu er vi på vej ud over landegrænsen – til Sverige, Tyskland, Kina, USA. Og igang med at gøre det i multinationale firmaer. Og både i det offentlige og i det private. Og Unboss Practitioners Copenhagen er blevet stiftet.

Flere tools og erfaringer skal samles. Flere foredrag og kurser. Flere implementeringer.

Og mest af alt: Stadigt mere fokus og fremdrift i troen og beviserne på, at organisationerne kan designes bedre og mere tidssvarende, i samklang med de mennesker vi er i dag. Det skal give mening, ellers stop.

Tak til alle der har været med, deltaget på foredrag og introkurser, alle sparringspartnere og alle, der er blevet påvirket af det og har givet feedback. Det er uvurderligt, og vi ville ikke være kommet så langt uden DIG!

Tak til Alexander Kjerulf, Allan Rennebo Jepsen, Anders Nielsen, Annette Fabild Omøe, Bjarne Tveskov, Brian Schildt, Charlotte Grøn-Jensen, Christina Merolli, Claus Bergh-Hansen, Daniel Baun, David Engle, Eva Zeuthen, Gorm Priem, Harald Tokeroed, Heidi Engkjær, Helena Roth, Jacob Bøtter, Jakob Boman, Jakob Brix, Jesper Outzen, Jesper Rønnow, Kasper Risbjerg, Lars Hejn Kristensen, Lars Sønderskov, Line Bloch, Lærke Ullerup, Mads Kildegaard, Marianne Thyrring, Martin Bengård, Maya Drøschler, Nigel Blacks, Ole Kassow, Peter Skjødt, Peter Østerballe, Ricky Sander, Sofus Midtgaard, Susanne Hoeck, Syddanske Studerendes ledere, Thomas Bigum, Thomas Bruun – og mange, mange flere, gode mennesker 🙂

/erik

 

 

About the author: Erik

Erik is trusted advisor, an experienced leader, department manager, project/program manager. Master of Science from Technical University of Copenhagen. EBA in cross-cultural project management.

2 comments to “Hurra! 2 år med Unboss! … Og hvad så?”

You can leave a reply or Trackback this post.

  1. Kasper Risbjerg - 9. maj 2014 at 8:52 Reply

    Fantastisk rejse og tak fordi du har delt den!

  2. Maya Drøschler (@MayaDroeschler) - 11. maj 2014 at 22:49 Reply

    Et fint og passioneret indlæg, Erik. Glæder mig til at se, hvor visionen bringer os alle hen.

Leave a Reply

Your email address will not be published.