Denne side er kun til en intro og til den første information. Alle detaljer, data og konkrete aktiviteter findes i appen – inkl. eksempler. Nederst finder du en kort startguide, der også findes tilgængelig i løsningen.

 

Forestil dig dette:

 

Du er i gang med et leadershipprogram.

Du har sammen med dine kolleger fået masser af inspiration om Future Of Work, om megatrends, om hvordan verden – og dermed den måde vi går på arbejde på – udvikler sig.

Du har set lyset. Måske.

I har sammen arbejdet med det mindset (læs vores ebog “The Mindset Of A Leader”), der skal til.

I har været på kursus og fået udviklet et skillset, og en toolbox til New Leadership.

Og nu skal det blive virkelighed, dvs. nu skal du faktisk i gang med at udleve jeres nye mindset og bruge jeres skillset.

Det kræver, at du ændrer din adfærd. Og det er svært.

Parallelt med alt dette, har I etableret et forandringsledelsesprojekt, og faktisk er det nærmere et transformationsprogram, for det er dybtliggende handlingsmønstre, der skal udvikles. I har igangsat kampagner, dialog, referencegrupper, lederfora, feedbackloops og andre fornuftige ting.

I har sandsynligvis identificeret en håndfuld adfærdsmønstre, I vil fokusere på, i forhold til den fælles adfærdsudvikling. Det vil måske være:

  • Delegering + empowerment
  • Feedback + anerkendelse
  • Formålsdrevet ledelse
  • Transparens + involvering
  • Leadership + followership

Værsgo, en leadership-app

Vi forestiller os nu, at vi sammen er igang med denne leadershipudvikling; at vi er fælles om det. Til støtte for det lancerer vi her leadership app’en, der fokuserer på den adfærd du arbejder med, lokalt i dit bagland i din organisation. Appen kan naturligvis ikke stå alene, men er et supplement til de øvrige forandringsledelsesaktiviteter.

Her er en kort video-intro:

 

Appen samler os i et community for:

  • At fokusere på den adfærd, vi sammen ønsker at opdyrke og udvikle
  • At DU kan fortælle om den adfærd, DU arbejder med, ved at du laver en update med den konkrete, specifikke handling du har foretaget lokalt i dit bagland i din organisation.
  • At inspirere hinanden
  • At lære af hinanden

Vi vil sætte fokus på adfærdsændringer, indsamle oplevelser og historier, opsætte personlige og fælles mål (kvantitative) for hvor mange historier vi deler med hinanden, og dermed synliggøre og forsøge at forankre den adfærd, vi arbejder hen mod.

Vi vil kunne se hinandens updates og profiler, og vi ”spiller” på den måde samtidigt sammen og hver for sig, for at nå vores mål. Jeg spiller selv med.

App’en består af to dele

  • En webversion
  • En mobilversion

Du har lidt flere muligheder i webdelen, og udseendet er tilpasset hver platform, men ellers er de ens.

Webversion:

echowebversion

Mobilversion (her fra iOS):

echomobilversion

 

I løsningen er der:

  • Opsat kategorier på forhånd; 1 kategori for hvert adfærdsmønster
  • Mulighed for at lave en update og fortælle om en konkret, specifik handling du har foretaget, inden for kategorierne
  • Mulighed for at optjene personlige badges, både for klassisk social media interaktion (update, like, share) og for kategorierne
  • Mulighed for at opsætte fælles mål for gruppen som helhed, fx at vi sammen skal have indsamlet 10 historier om ”Feedback + anerkendelse”

Du optjener badges ved at dele handlinger:
0 handlinger: Intet badge
1-3 handlinger: Standard badge
4-7 handlinger: Silver badge
8 eller flere handinger: Gold badge

Hvorfor?

En af kerneudfordringerne i leadership-engagementer er at ændre adfærd. Det er ufatteligt svært at aflære sig gamle vaner og tillære sig nye i stedet.

Adfærdsændring kan kun ske ved (1) gentagelse, gentagelse, gentagelse, (2) inspiration fra andre og (3) at man er flere om det.

Derfor vil vi teste, om en app kan hjælpe.

Hvordan?

Her kommer du ind i billedet, som en af de 30 frivillige deltagere, der i en periode på 3 måneder vil deltage i en test af et koncept til adfærdsændring, baseret på en app, en webløsning, gamification, nudging og social media.

Du vil være med til at påvirke og udvikle konceptet, og dermed både bidrage til færdiggørelsen af produktet og være en del af noget større – nemlig at udbrede Future Of Work og New Leadership til organisationerne i Danmark, og i verden.

Hvad skal vi have ud af det?

Ærligt, jeg vil gerne vide, om det her overhovedet er en brugbar vej at gå. Jeg er overbevist om, at det virker på nogen, i nogen scenarier, men for hvem? Og hvad skal der til?

Virker toolet? Er der nogle features, der mangler i forhold til app-tanken? Skal der bygges et “overlay” med nyheder, tips, artikler og lignende inspiration?

Hvordan skal samspillet med offline-forandringsledelsen fungere? … og meget andet feedback. Her spiller du en fantastisk rolle!

Hvad?

Piloten er baseret på en eksisterende løsning fra echo.it, der er et dansk, formålsdrevet firma med kunder som DSB, Falck og Mærsk.

  1. Du vil modtage en email med link og logindata.
  2. Følg linket, og færdiggør din profil. Husk at lægge et billede af dig selv ind.
  3. Klik rundt, følg vejledningen etc.
  4. Hent appen i din app store. Den hedder echo.it, og findes til iOS og Android
  5. Login med din email og dit password
  6. Nu er du klar

Go! Call To Action!

Kast dig ud i det. Login.

Lav din profil. Lav nogen updates.

Hent appen.

>> LINK TIL LØSNINGEN >> (men første gang skal du bruge linket i mailen!)

🙂

 


 

 

Kort startguide

 

Oversigt over webversionen:

Til venstre: Her kan du se et klassisk social media update-felt, og et feed. Du kan filtrere på kategorierne

Til højre: Vores fælles mål, og derunder dine “badges”, “pokaler”, “førertrøjer” og mål for dine handlinger.

echowebversion

 

1: Skriv en handling

 

startguide1

 

2: Følg med i andres handlinger

 

startguide2

 

3: Badges, pokaler og førertrøjer

Du optjener badges ved at dele handlinger:
0 handlinger: Intet badge
1-3 handlinger: Standard badge
4-7 handlinger: Silver badge
8 eller flere handinger: Gold badge

startguide3

 

4: Adgang til løsningen

 

startguide4

Lidt hjælp

 

Formålet med Echo.it

Hvad er hovedformålet med Echo.it?

Hovedformålet er at anerkende hinanden for den indsats, vi alle gør i hverdagen. Hermed skaber vi større arbejdsglæde, som vil smitte af på kunder og kollegaer i form af bedre oplevelser, bedre performance og bedre resultater. Herudover er det formålet at få større indsigt i, hvordan vores enkelte handlinger spiller sammen med vores mål, strategi og værdier – og ikke mindst hvad der foregår andre steder i organisationen end lige netop i ens egen afdeling.

Funktionalitet

Hvem har adgang til Echo.it?

Echo.it er en intern platform – det betyder, at det kun er os, der kan bruge Echo.it og ikke resten af omverdenen.

Kan jeg følge med i, hvad alle fra organisationen skriver?

Når du logger på echo.it første gang abonnerer du automatisk kategorier der er der er relevante for for dig. Der vil i nogle tilfælde være kategorier som ikke umiddelbart er relevante for dig. De vil ikke komme frem i din feed, men du har mulighed for at klikke ind på dem under ‘Handlinger fra mine kategorier’. Du kan også have en kategori der er privat for dig og din gruppe – hvis det er tilfældet vil kun du og din gruppe kunne se kategorien og de echoer der er blevet lavet i den. Hvis en kategori er privat til en gruppe vil det være marketret med en hængelås i nederst beskrivelsen når du holder musen hen over kategorien.

Hvad betyder det at ’echoe’?

At echoe en handling betyder kort fortalt at dele en handling, du har gjort i løbet af din arbejdsdag – det kan være stort som småt. Ved at dele din handling sender du den rundt i organisaitonen til inspiration for dine kollegaer. For at dele din handling skal du blot skrive i tekstfeltet på din ’Hjem’-side, tildele en kategori til din handling og til sidst trykke på ’Del’-knappen – så dukker din handling op i strømmen af handlinger.

Hvad betyder det at ’synes godt om’ en kollegas handling – og hvorfor er det vigtigt?

Når du ser en handling, der efter din mening fortjener et skulderklap, kan du trykke ’synes godt om’ til handlingen – knappen sidder ud for den enkelte handling. Når du synes godt om en handling, hjælper du med at sprede handlingen til de kollegaer, som følger dig og giver samtidigt et skulderklap til din kollega for den gode handling.

Hvad betyder det at ’kommentere’ på en kollegas handling – og hvorfor er det vigtigt?

Når man deler en handling, er det selvfølgelig rart at få feedback og kommentarer fra sine kollegaer, så man ved, hvad man har gjort godt og hvordan man kan gøre det endnu bedre en anden gang. På Echo.it kan du nemt og simpelt kommentere på dine kollegaers handlinger, og herved opmuntre andre kollegaer til at følge det gode eksempel.

Hvordan får jeg et badge?

Når du deler dine handlinger, kan du optjene badges i hver af de forskellige kategorier. Men legen stopper ikke ved opnåelsen af et enkelt badge, for der findes flere niveauer af badges – og for hvert niveau stiger det antal echoer, der skal til for at udløse badget. Udover kategorierne findes der også nogle såkaldte ’support-badges’ – disse gives for at logge ind, dele dine handlinger generelt, kommentere på andres handlinger og trykke ’synes godt om’.

 

Hvordan får jeg en førertrøje?

Den, som har delt flest handlinger indenfor en kategori, får Førertrøjen indenfor den pågældende kategori. Førertrøjen kan derfor skifte hænder når som helst.

Hvordan bliver jeg helt?

Status som ’Helt’ gives til den medarbejder, som har fået flest ’synes godt om’ fra sine kollegaer til en af sine handlinger.

Jeg arbejder ikke ved en computer i hverdagen – hvad gør jeg så?

Hvis du ikke arbejder ved en computer, har du også muligheden for at bruge vores app til at dele din handling. Den findes til både Android og iPhone og kan findes ved at søge på echo.it i din appstore. På iPad anbefaler vi at du logger ind på echo.it i Safari og gemmer echo.it til hjemmeskærmen da vores app ikke er lavet til og ej heller supporteret på iPad.

Hvordan skifter jeg mit profilbillede?

Under fanen ’Indstillinger’ kan du nemt ændre dit profilbillede. Som det første skal du have gemt det billede, du gerne vil bruge på computeren, du sidder ved. Herefter trykker du på knappen ’Vælg billede’, hvorefter et vindue åbner og du kan finde dit billede og uploade det til din profil – husk at trykke på ’Gem’-knappen nederst på siden.

Hvordan kan jeg slå mails til og fra?

Under fanen ’Indstillinger’ kan du nemt selv vælge, hvilke mails du ønsker at modtage.

Hvordan kan jeg få et nemt overblik over de handlinger, som jeg selv har skrevet, kommenteret på eller synes godt om?

Når du står på din ’Hjem’-side kan du ved at trykke på dit navn (ved siden af dit billede) komme ind på din personlige side, hvor alle de handlinger, du selv har skrevet, kommenteret på eller syntes godt om, ligger.

Hvordan kan jeg få et nemt overblik over handlinger indenfor en enkelt kategori?

Du skal blot trykke på fanen ’Handlinger fra mine kategorier’, som sidder over streamen/væggen på din ‘Hjem’-side. Så kan du vælge den kategori, du gerne vil se.

Din rolle

Hvad får JEG ud af at være med i echo.it?

Echo.it tilbyder muligheden for at få anerkendelse for de gode ting, du gør i hverdagen, som medvirker til virksomhedens strategi, mål og værdier. Desuden giver det mulighed for at læse om alle de ting, der foregår i virksomheden og komme i dialog med kollegaer, som du ikke møder i sin hverdag.

Spillereglerne

Hvad er reglerne for sprogbrug på Echo.it?

Echo.it har et positivt syn på hverdag og derfor er udgangspunktet også, at vi plejer en positiv omgangstone med hinanden.

Må man være kritisk?

Det er helt ok at være kritisk, så længe det holdes i en positiv og konstruktiv tone.

Kan man slette sine indlæg på Echo.it, hvis man fortryder?

Ja, og du er den eneste, der kan slette i dine indlæg.