Kom til foredrag og debat om stress, hjerneskader og den sunde organisation

 

Det er nærmest blevet almindeligt, at der er én eller flere af ens medarbejdere går ned med stress. Debatten om hvorvidt det er medarbejderen, der skal være robust, eller virksomheden, der skal være menneskeegnet, er i fuld gang.

Hvad er stress – hvor farligt er det egentlig?

Vidste du at stress ikke er en psykisk lidelse, men en fysisk/kemisk påvirkning af din krop og hjerne? Hør mere om hvad der fysisk sker i kroppen ved stress. Om cortisol, adrenalin, hippocampus og amygdala.

Hvorfor skal du deltage?

 

Til dig, som leder

Har du indsigt i de mekanismer der forsager stress, er det nemmere at se hvordan du kan forebygge stress hos dine medarbejdere, og også hvordan du kan støtte, når skaden ER sket.

Men hvad der måske er mere interessant: Få indblik i hvilke faktorer der er årsag til stress og i, hvordan kan man bygge en organisation og en kultur, hvor den enkelte medarbejder yder sit bedste, uden at ende med stress.

Til dig, som (måske snart) stressramt

Du går ikke ned med stress fordi du er svagere end andre, men fordi du har kørt hårdere på i længere tid. Faktum er, at du risikerer at lave en hjerneskade på dig selv.

Få indblik i hvad der sker i din hjerne. Og i, hvad du selv kan gøre for at undgå det, selv på en arbejdsplads hvor der er tryk på.

Hvis du først er ramt, er det så for livstid, eller er der så en vej tilbage?

Line Bloch var i foråret 2010 sygemeldt med stress. Da det gik op for hende, at stress er en fysisk tilstand, og ikke skyldes hverken manglende evner eller vilje, satte hun sig for at undersøge og forstå hvad hun havde udsat sig selv for.

Line har arbejdet 18 år i Novo Nordisk som programleder, afdelingsleder og specialist, inden hun i december 2015, sagde op til fordel for livet som selvstændig.

Det praktiske:

Varighed: ca 2 timer incl. pause.

Lukkede firmaarrangementer: Kontakt mig for at høre nærmere: line@blochoestergaard.dk

Næste åbne arrangement:
Tid:
Efteråret 2016
Sted:
TBD
Pris:
295 kr pr person

Det har andre sagt om foredraget:

“Jeg fik et værktøj til at sætte ord på de ting på min arbejdsplads, der ikke fungerer, og de vil blive brugt i den allernærmeste fremtid”
“Jeg fik konkretiseret, hvorfor jeg har været og er meget stresset på mit arbejde”

“Jeg lærte at jeg sidder midt i orkanens øje, og det skal der handles på nu!”

“Fin oplevelse. Fint med din egen historie som case.”

“Jeg fik indblik i stressens kemiske processer – scary stuff”