Episode 11: Livslang læring

I denne episode taler vi med Dorthe Schmidt fra Ecco. Dorthe har en stor interesse og passion for læring, og derfor handler det i dag om livslang læring, og hvad det betyder for dig: Om hvorfor det er relevant at lære noget nyt, være nysgerrig og få sat de rigtige rammer for kontinuerlig læring.

Velkommen til Fremtidens Ledelse To-Go, en podcast du kan tage med på farten.

Velkommen til en episode fyldt med små hverdagstips til, hvordan du kan lære at lære og ikke mindst en god snak – og reflektion – om hvordan vi bør skabe en tryg kultur, hvor der netop er plads til læring.

Dorthe kontaktede os på baggrund af vores nyhedsbrev og forslog vi optog denne podcast. Du er også velkommen til at bidrage! Se hvilke emner vi tidligere har snakket om, og kontakt os endeligt på mail.

Det handler om at lære at lære

I indledningen taler Dorthe og Erik om, at det ikke kun er relevant at lære pga. læringen i sig selv, men også for at holde sig relevant og up-to-date med den nyeste teknologiske udvikling. F.eks udvikler social medie platforme sig konstant. Arbejder du med den type teknologi, er det at lære om udviklingen, nye funktioner og betydningen heraf essentiel.

Der findes (heldigvis) ikke kun én måde at lære på. For dig handler det om at skabe de rigtige, personlige rammer for, at du kan lære. Se på din kontekst, snak med dine kolleger og leder. Hvad skal der til for, at I som organisation får skabt et trygt rum, hvor I kan øge læringen, videndele og lære af hinanden fejl og erfaringer?

Livslang læring bør være din tro følgesvend

I løbet af episoden får du tips og tricks til at blive klogere på din egen læring og hvad du kan gøre nu og her. Nedenfor har vi samlet et udpluk af, hvad der er vigtigt for at sikre kontinuerlig og livslang læring.

Udvalgte gode råd fra episoden:

  1. Sparring med andre, for at søge information.
  2. Skab trygge rammer, hvor der er plads til videndeling – og et sted hvor det er okay at fejle.
  3. Brug LinkedIn. Opbyg et netværk med relationer med samme interesser, og du vil i højere grad modtage relevante artikler, når du bruger LinkedIn aktivt.
  4. Tag små skridt, det er en proces, og bevæg dig i den retning du gerne vil.
  5. … Og husk nu at give plads til, at læringen kan lagres.

Det er et fælles ansvar at skabe rammerne for læring samt sikre den livslange udvikling. Hvis kulturen er for konkurrencepræget, vil nogen bruge mere tid på at bekæmpe hinanden i stedet for at dele viden og være mere innovative.

Relevante links for denne episode:

Abonnér på podcasten og få den nyeste episode direkte på din smartphone

Du kan finde Fremtidens Ledelse To-Go i din fortrukne podcast app, på nettet og i iTunes. Du vil samtidig være med til at gøre det sjovere at lave podcast, hvis du hjælper os med at udbrede den. Det kan du gøre ved at rate podcasten i iTunes eller dele den med en kollega. Tak fordi du er med til at skabe fremtidens ledelse.

Har du feedback til episoden?

I hver episode af Fremtidens Ledelse To-Go tager vi fat i et emne indenfor paradigmet omkring fremtidens ledelse. Vi snakker om udfordringerne, mulighederne samt giver dig tips, tricks og begreber, som du kan lade dig inspirere af.

Kontakt os og fortæl hvad du har på hjerte eller start samtalen på Twitter under hashtagget #fremtidensledelse. Vi glæder os til at høre fra dig.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *