Hacktober

Episode 18: Hacktober

I denne episode taler vi om Hacktober. Hacktober er Bloch&Østergaards store speedboat. Vi samlede en masse dygtige og skarpe mennesker, for at hacke fremtidens udfordringer for fremtidens arbejdspladser.

Velkommen til Fremtidens Ledelse To-Go, en podcast du kan tage med på farten.

Lyt med i denne særudgave af Fremtidens Ledelse To-Go, hvor vi snakker om vores speedboat Hacktober. I episoden taler Puk Falkenberg og Arbresh Useini, de to facilitatorer om, hvordan Hacktober gik – og om vores speedboat var en succes.

Hvorfor Hacktober?

Hacktober er vores svar på et hackathon. Oprindelig er ordet “hackathon” en fusion af ordene “hack” og “marathon”.​ “Hack” beskriver det at løse problemer på nye måder. Begrebet opstod i IT/programmerings-verdenen.​

​Denne hackathon fokuserede på mennesker og fremtiden for lederskabet snarere end programmering.​ Det er et workshopformat med massiv indflydelse på hvilke områder vi ønsker at debattere – og på resultatet.​

Hack, hack og atter hack

I denne episode taler vi om selve Hacktober, men også om de hacks, der blev skabt i forløbet. Hacktober foregik over 24 timer, hvor ledere og selvstændige fra forskellige organisationer slog sig sammen i forsøg på at hacke fremtidens udfordringer. Forløbet foregik under fire sprints:

  1. sprint om fremtidens arbejdsplads
  2. sprint om moderne ledelse i praksis
  3. sprint om “to bot or not to bot”
  4. sprint om forandring i hverdagen

Vi hackede alt lige fra strategier, kulturer, adfærd, forandringslammelse og de “halvgamle” til KPI’er og teknologi.

Vi fortsætter med Build-a-Bot

I et af de fire sprint blev deltagerne bedt om at bygge en robot. Men ikke en hvilken som helst robot. De skulle sammensætte deres egen robot ud fra de elementer vi havde tilgængeligt: pap, LEGO, karton, øjne, sølvpapir og den slags kreative – dog analog – elementer. Opgaven var, at de skulle bygge en robot som kunne hjælpe dem videre med det hack de havde arbejdet på i de foregående sprint.

Der kom mange spændende diskussioner under processen om, hvor meget robotter skal kunne, hvad den kan og hvad vi vil have den skal kunne. Skulle det være high tech eller high touch? Helt konkret ud fra spørgsmålene:

  • Hvad vil vi?
  • Hvad kan vi?
  • Hvad må vi?

Nogle robotter kunne give krammer (kultur), andre samlede hård data (strategi) og nogle blev til apps for at skabe vidensdeling i organisationer.

Alt sammen på 24 timer.

Aha-moments

Vi har inkluderet klip med deltagerne, hvor de deler ud af deres perspektiver på udfordringerne, deres bud på løsninger og hacks samt aha-moments fra Hacktober.

Glæd dig til at lytte med.

Mere relevant læsning og lytning:

Abonnér på podcasten og få den nyeste episode direkte på din smartphone

Du kan finde Fremtidens Ledelse To-Go i din fortrukne podcast app, på nettet og i iTunes. Du vil samtidig være med til at gøre det sjovere at lave podcast, hvis du hjælper os med at udbrede den. Det kan du gøre ved at rate podcasten i iTunes eller dele den med en kollega. Tak fordi du er med til at skabe fremtidens ledelse.

Har du feedback til episoden?

I hver episode af Fremtidens Ledelse To-Go tager vi fat i et emne indenfor paradigmet omkring fremtidens ledelse. Vi snakker om udfordringerne, mulighederne samt giver dig tips, tricks og begreber, som du kan lade dig inspirere af.

Kontakt os og fortæl hvad du har på hjerte eller start samtalen på Twitter under hashtagget #fremtidensledelse. Vi glæder os til at høre fra dig.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *