Episode 15: Intern kommunikation

I denne episode byder vi Jonas Bladt Hansen velkommen i Bloch&Østergaard. Emnet er intern kommunikation. Vi går i dybden med fremtiden for intern kommunikation, og hvad det betyder for vores organisering og kultur.

Velkommen til Fremtidens Ledelse To-Go, en podcast du kan tage med på farten.

Continue reading Episode 15: Intern kommunikation

Episode 13: Er din forretningsmodel (stadig) relevant?

I en verden som altid ændrer sig er det relevant at stille sig selv spørgsmålet: Hvad er det, der aldrig ændrer sig? Hvad er det for et problem vi løser, som altid vil eksistere? Hvilken værdi er det, som vi skaber? Svarene på spørgsmålene kan fortælle dig, om din forretningsmodel og tilgang til medarbejderne (stadig) er relevant.

Velkommen til Fremtidens Ledelse To-Go, en podcast du kan tage med på farten.

Continue reading Episode 13: Er din forretningsmodel (stadig) relevant?

Episode 7: Vær innovativ med dit lederskab!

I denne episode af Fremtidens Ledelse To-Go taler vi om hvordan du bliver innovativ med dit lederskab. Du bliver klogere på de design kriterier, der er for den moderne virksomhed, hvordan du kan hacke din kultur og til sidst snakker vi om, hvordan det er at se ind i denne verden som ung.

Velkommen til Fremtidens Ledelse To-Go, en podcast du kan tage med på farten.

Continue reading Episode 7: Vær innovativ med dit lederskab!

Episode 1: Balancen mellem at være drevet af formål og profit

I den første episode af Fremtidens Ledelse To-Go dykker vi ned i en udfordring; at skabe og opretholde den nye balance mellem formål og profit. Konkret snakker vi om det nye mindset, de nye kompetencer og de nye tanker, som lederen skal kunne rumme samt vi diskuterer de muligheder, der også ligger i dagens udfordring.

Velkommen til Fremtidens Ledelse To-Go, en podcast du kan tage med på farten.

Nogle ledere har en automat-reaktion, når de arbejder med paradigmet “fremtidens ledelse”. Reaktionen opstår, når de bliver presset eller bliver udsat for konflikter mellem den nye og gamle stil, for lige dér falder de typisk tilbage til deres gamle handlemønster. Det er det udfordringen består i;

  • at skabe en ny balance mellem den gamle og nye ledelsesstil
  • at opretholde balancen og at ville gøre det på en anden måde, være engageret, være drevet af værdiskabelse snare end at jage kroner og ører, selv når du bliver presset eller udfordret.

Det ligger til menneskers natur at falde tilbage til gamle handlemønstre, når man udsættes for pres.

Så hvad kan du gøre for at undgå at falde tilbage, og  samtidig blive bedre til at balancere? Hvordan kan du dele tingene op, for at have nogle håndtag at arbejde med?

Den nye balance mellem formål og profit er episodens udfordring

Kort fortalt deler vi det op i tre elementer, når vi snakker om balancen mellem formål og profit og hvad du er drevet af:

  • People: People first. Det er vigtigt, at forstå hvad folk bliver motiveret af og hvad der engagerer dem på de niveauer, som giver mening for dem. Bryd jeres formål ned og gør det nærværende, så du skaber en eksistensberettigelse. Tænk over hvilken værdi I er med til at skabe.
  • Planet: Ultimativt har vi de 17 verdensmål for bæredygtighed fra FN, som bl.a. går på at udryde sygdomme, stoppe sult, udryde fattigdom, skabe verdens infrastruktur etc. Det kan godt blive overvældende stort. Som leder, skal du både tage den oppe fra og ned (hvad er det vi kæmper for i vores virksomhed), men også nedefra og op (hvad er det for en relation jeg indgår i, og hvem er det jeg skaber værdi for). Lederens store opgave er så, at få de to til at mødes.
  • Profit: Vi kan ikke komme uden om den klassiske managementdisciplin, hvor vi har fokus på resultater, deadlines, bundlinje og toplinje. Vi vil også tjene penge, men du skal vide hvordan du skal fokusere på det ene eller det andet – og mixe det. Det handler om balancen, både at skabe denne nye balance og at holde fast i den.

Relevante links:
Tag et kik på Conscious Capitalism.
Og se en to minutters video om fremtidens ledelse, lavet af Erik sammen med Heartbeats.
Her er vores blogindlæg om hvordan man finder sit formål og den værdi man skaber.

Hvad kan du komme i gang med, for at håndtere episodens udfordring?

Når man vil måle på andre ting end profit og resultater kan man starte med værdi. Her får du de fire gode råd fra episode 1 til hvordan du kan komme i gang:

  1. Vær modig og sig til dig selv: “Det her vil jeg gerne teste!”
  2. Find et lille område, hvor du gerne vil teste det af.
  3. Få sat ord på den værdi du/I skaber for hinanden og jeres kunder.
  4. Lav nogle feedback-loops, og kvalitative opsamlinger på udviklingen.

I episoden nævner vi bl.a. The Value Game, Value-based Pricing og Smile-o-Meter, som værktøjer og metoder til måle på den værdi I skaber som virksomhed.

Abonner på podcasten og få den nyeste episode direkte på din smartphone

Du kan finde Fremtidens Ledelse To-Go i din fortrukne podcast app, på nettet og i iTunes. Du vil samtidig være med til at gøre det sjovere at lave podcast, hvis du hjælper os med at udbrede den. Det kan du gøre ved at rate podcasten i iTunes eller dele den med en kollega. Tak fordi du er med til at skabe fremtidens ledelse.

Har du feedback til episoden?

I hver episode af Fremtidens Ledelse To-Go tager vi fat i et emne indenfor paradigmet omkring fremtidens ledelse. Vi snakker om udfordringerne, mulighederne samt giver dig tips, tricks og begreber, som du kan lade dig inspirere af.

Kontakt os og fortæl hvad du har på hjerte eller start samtalen på Twitter under hashtagget #fremtidensledelse. Vi glæder os til at høre fra dig.