Episode 20: Hvordan leder du flere generationer?

I denne episode forsøger vi at gøre op med alfabetsuppen – vi taler om flere generationer på arbejdspladser. For hvordan kommunikerer du som leder til en organisation, der har stor diversitet i alder? Hvordan er du som leder over for medarbejdere, der er statsstyret og målstyret?

Velkommen til Fremtidens Ledelse To-Go, en podcast du kan tage med på farten.

Continue reading Episode 20: Hvordan leder du flere generationer?

Episode 19: De digitale indfødte

I denne episode taler vi med Søren Schultz Hansen. Søren er blandt andet forfatter til bogen ”Digitale indfødte på job”. Vi snakker om tiltideværelse og GPS-ledelse, som også er nævnt i bogen.

Velkommen til Fremtidens Ledelse To-Go, en podcast du kan tage med på farten.

Continue reading Episode 19: De digitale indfødte

Episode 15: Intern kommunikation

I denne episode byder vi Jonas Bladt Hansen velkommen i Bloch&Østergaard. Emnet er intern kommunikation. Vi går i dybden med fremtiden for intern kommunikation, og hvad det betyder for vores organisering og kultur.

Velkommen til Fremtidens Ledelse To-Go, en podcast du kan tage med på farten.

Continue reading Episode 15: Intern kommunikation

Episode 14: Hønen OG ægget

I denne episode taler vi om, hvad der kommer først: Mindset eller forandring? Skal jeg starte med inspiration, nyt mindset og forståelse for retning? Eller skal jeg starte med at forandre og udvikle organisationen? Svaret er simpelt: For at komme i gang, så skal du arbejde BÅDE med mindset OG forandring.

Velkommen til Fremtidens Ledelse To-Go, en podcast du kan tage med på farten.

Continue reading Episode 14: Hønen OG ægget

Episode 10: Hvordan forbliver du relevant?

I denne episode af Fremtidens Ledelse To-Go tager vi hul på vores nye tema og sætter fokus på, hvordan du forbliver relevant. I episoden gennemgår vi tre elementer på overordnet plan, som vi i senere episoder vil dykke ned i.

Velkommen til Fremtidens Ledelse To-Go, en podcast du kan tage med på farten.

Continue reading Episode 10: Hvordan forbliver du relevant?

Episode 8: Behind the book special

I denne episode af Fremtidens Ledelse To-Go får du en special ‘behind the book’-episode, hvor vi snakker om arbejdet med bogen The Responsive Leader. Erik fortæller om, hvordan processen med bogen har været, samarbejdet med forlaget og ikke mindst, hvordan det er at holde styr på den røde tråd.

Velkommen til Fremtidens Ledelse To-Go, en podcast du kan tage med på farten.

Continue reading Episode 8: Behind the book special

Episode 7: Vær innovativ med dit lederskab!

I denne episode af Fremtidens Ledelse To-Go taler vi om hvordan du bliver innovativ med dit lederskab. Du bliver klogere på de design kriterier, der er for den moderne virksomhed, hvordan du kan hacke din kultur og til sidst snakker vi om, hvordan det er at se ind i denne verden som ung.

Velkommen til Fremtidens Ledelse To-Go, en podcast du kan tage med på farten.

Continue reading Episode 7: Vær innovativ med dit lederskab!

Episode 3: Hvad har robotter med ledelse at gøre?

I den tredje episode af Fremtidens Ledelse To-Go taler vi om robotter: Hvad har robotter med ledelse at gøre? Hvad betyder det, at robotter – og scripts og algoritmer – træder ind i ledelsen og automatiserer, assisterer og måske endda forudsiger handlinger? Hvordan skal du træffe beslutning på baggrund af robottens output? Stoler du på den? Stoler andre på dig, hvis du beslutter dig baseret på hvad en robot siger? Og ikke mindst: Hvordan skal du som leder forhold dig til robotter i ledelse.

Velkommen til Fremtidens Ledelse To-Go, en podcast du kan tage med på farten.

Vi har længe hørt, at robotterne kommer. Men hvad betyder automatiseringen egentlig for os med ledelsesansvar? Vi har inviteret psykolog Anders Colding-Jørgensen ind til en snak om kunstig intelligens, beslutninger, machine learning, den “fede friktion”, vores etiske kompas, og hvad robotter egentlig har med ledelse at gøre.

Så lyt med i denne episode hvor Anders og Erik sætter fokus på hvad robotter betyder i ledelse, om robotter kan tage bedre beslutninger eller forudsige fremtiden.

Robotterne vil lave fejl, men vil de lave flere end os?

En vigtig pointe fra denne episode handler om de beslutninger du som leder kan træffe, på baggrund af udregninger fra en robot, fra machine learning eller et script og en algoritme. Gør det dig bedre til at træffe dine beslutninger, og hvad gør du den dag du er uenig med robottens output?

Robotter vil – alt andet lige – være bedre til at se igennem store mængder data, opdage mønstre og komme med et output. Kunsten er, at få fortalt robotten hvilket output vi leder efter og få den trænet til at forstå. Robotten er jo nød til at vide, hvordan et stresset menneske ser ud, for at kunne fortælle dig om du har en stresset medarbejder.

Lyt hele episoden hvor Anders og Erik kommer rundt om følgende punkter:

  • Robotter i ledelse
  • Hvad er en robot?
  • Hvad har det med ledelse at gøre?
  • Hvad skal jeg gøre som leder?

Relevante links for denne episode:

UPDATE: Siden optagelsen af episoden har Anders valgt at forlade de sociale medier, så selv om vi nævner hans Twitter-handle i podcasten, kan du ikke connecte med ham. Kontakt ham via hans hjemmeside i stedet, virkeligheden.dk.

“The Fun is in the Friction”

Selvom robotterne kommer, så minder Anders Colding-Jørgensen os på at huske vores etiske kompas. Og pointerer tydeligt: Hvilken type friktion skal robotterne fjerne for os?
Er det den “nederen friktion”, som kan sikre at vi får mere tid til de vigtige ting?
Eller er det den “fede friktion”, som vi faktisk vi godt kan lide at bruge tid på?

Det gode råd i denne episode er fra Anders, og går altså på: Find ud af hvilken friktion du fjerner ved at tilføje robotter. Fjerner du i virkeligheden noget som du og alle dine medarbejder synes er fedt?

Abonner på podcasten og få den nyeste episode direkte på din smartphone

Du kan finde Fremtidens Ledelse To-Go i din fortrukne podcast app, på nettet og i iTunes. Du vil samtidig være med til at gøre det sjovere at lave podcast, hvis du hjælper os med at udbrede den. Det kan du gøre ved at rate podcasten i iTunes eller dele den med en kollega. Tak fordi du er med til at skabe fremtidens ledelse.

Har du feedback til episoden?

I hver episode af Fremtidens Ledelse To-Go tager vi fat i et emne indenfor paradigmet omkring fremtidens ledelse. Vi snakker om udfordringerne, mulighederne samt giver dig tips, tricks og begreber, som du kan lade dig inspirere af.

Kontakt os og fortæl hvad du har på hjerte eller start samtalen på Twitter under hashtagget #fremtidensledelse. Vi glæder os til at høre fra dig.

Episode 1: Balancen mellem at være drevet af formål og profit

I den første episode af Fremtidens Ledelse To-Go dykker vi ned i en udfordring; at skabe og opretholde den nye balance mellem formål og profit. Konkret snakker vi om det nye mindset, de nye kompetencer og de nye tanker, som lederen skal kunne rumme samt vi diskuterer de muligheder, der også ligger i dagens udfordring.

Velkommen til Fremtidens Ledelse To-Go, en podcast du kan tage med på farten.

Nogle ledere har en automat-reaktion, når de arbejder med paradigmet “fremtidens ledelse”. Reaktionen opstår, når de bliver presset eller bliver udsat for konflikter mellem den nye og gamle stil, for lige dér falder de typisk tilbage til deres gamle handlemønster. Det er det udfordringen består i;

  • at skabe en ny balance mellem den gamle og nye ledelsesstil
  • at opretholde balancen og at ville gøre det på en anden måde, være engageret, være drevet af værdiskabelse snare end at jage kroner og ører, selv når du bliver presset eller udfordret.

Det ligger til menneskers natur at falde tilbage til gamle handlemønstre, når man udsættes for pres.

Så hvad kan du gøre for at undgå at falde tilbage, og  samtidig blive bedre til at balancere? Hvordan kan du dele tingene op, for at have nogle håndtag at arbejde med?

Den nye balance mellem formål og profit er episodens udfordring

Kort fortalt deler vi det op i tre elementer, når vi snakker om balancen mellem formål og profit og hvad du er drevet af:

  • People: People first. Det er vigtigt, at forstå hvad folk bliver motiveret af og hvad der engagerer dem på de niveauer, som giver mening for dem. Bryd jeres formål ned og gør det nærværende, så du skaber en eksistensberettigelse. Tænk over hvilken værdi I er med til at skabe.
  • Planet: Ultimativt har vi de 17 verdensmål for bæredygtighed fra FN, som bl.a. går på at udryde sygdomme, stoppe sult, udryde fattigdom, skabe verdens infrastruktur etc. Det kan godt blive overvældende stort. Som leder, skal du både tage den oppe fra og ned (hvad er det vi kæmper for i vores virksomhed), men også nedefra og op (hvad er det for en relation jeg indgår i, og hvem er det jeg skaber værdi for). Lederens store opgave er så, at få de to til at mødes.
  • Profit: Vi kan ikke komme uden om den klassiske managementdisciplin, hvor vi har fokus på resultater, deadlines, bundlinje og toplinje. Vi vil også tjene penge, men du skal vide hvordan du skal fokusere på det ene eller det andet – og mixe det. Det handler om balancen, både at skabe denne nye balance og at holde fast i den.

Relevante links:
Tag et kik på Conscious Capitalism.
Og se en to minutters video om fremtidens ledelse, lavet af Erik sammen med Heartbeats.
Her er vores blogindlæg om hvordan man finder sit formål og den værdi man skaber.

Hvad kan du komme i gang med, for at håndtere episodens udfordring?

Når man vil måle på andre ting end profit og resultater kan man starte med værdi. Her får du de fire gode råd fra episode 1 til hvordan du kan komme i gang:

  1. Vær modig og sig til dig selv: “Det her vil jeg gerne teste!”
  2. Find et lille område, hvor du gerne vil teste det af.
  3. Få sat ord på den værdi du/I skaber for hinanden og jeres kunder.
  4. Lav nogle feedback-loops, og kvalitative opsamlinger på udviklingen.

I episoden nævner vi bl.a. The Value Game, Value-based Pricing og Smile-o-Meter, som værktøjer og metoder til måle på den værdi I skaber som virksomhed.

Abonner på podcasten og få den nyeste episode direkte på din smartphone

Du kan finde Fremtidens Ledelse To-Go i din fortrukne podcast app, på nettet og i iTunes. Du vil samtidig være med til at gøre det sjovere at lave podcast, hvis du hjælper os med at udbrede den. Det kan du gøre ved at rate podcasten i iTunes eller dele den med en kollega. Tak fordi du er med til at skabe fremtidens ledelse.

Har du feedback til episoden?

I hver episode af Fremtidens Ledelse To-Go tager vi fat i et emne indenfor paradigmet omkring fremtidens ledelse. Vi snakker om udfordringerne, mulighederne samt giver dig tips, tricks og begreber, som du kan lade dig inspirere af.

Kontakt os og fortæl hvad du har på hjerte eller start samtalen på Twitter under hashtagget #fremtidensledelse. Vi glæder os til at høre fra dig.