Episode 19: De digitale indfødte

I denne episode taler vi med Søren Schultz Hansen. Søren er blandt andet forfatter til bogen ”Digitale indfødte på job”. Vi snakker om tiltideværelse og GPS-ledelse, som også er nævnt i bogen.

Velkommen til Fremtidens Ledelse To-Go, en podcast du kan tage med på farten.

Continue reading Episode 19: De digitale indfødte

Episode 2: Teams-of-teams og din nye lederrolle

I den anden episode af Fremtidens Ledelse To-Go dykker vi ned i en udfordring; hvordan ser din lederrolle ud, når vi snakker om teams-of-teams. Konkret snakker vi om den omskiftelige og komplekse verden vi befinder os i. Hvorfor er det vigtigt at være tilpasningsdygtig og derfor organisere sig på en ny måde, som medføre ændringer i din rolle som leder?.

Velkommen til Fremtidens Ledelse To-Go, en podcast du kan tage med på farten.

Verden er VUCA (Volatile, Uncertain, Complex and Ambiguous), den ændrer sig, den er kompleks og den er svær at forudsige. Derfor er det nødvendigt, at vi organiserer os på måder, der gør os mere tilpasningsdygtige og relevante for vores ansatte og for kunderne. Vi skal finde en mellemting mellem hierarki, matrixorganisering, netværksorganisering og holacracy. Derfor snakker vi teams-of-teams og “flatarchy”.

Det er ikke nemt at omorganisere sig. Det er en udfordring – og det gør ondt, specielt fordi ledernes rolle og identitet ændrer sig. Som leder vil du kunne mærke, at det er lige her det sker. Det er nødvendigt at engagere sig i, for det er den præmis vi arbejder med de kommende mange år.

Fokus bør derfor være at vi flytter os:

FRA produkt > TIL problemløsning og værdiskabelse

FRA det man kan > TIL det man gør

FRA hierarki > TIL netværk og teams

Konflikten i dagens udfordring opstår, når vi omorganiserer os fra de trygge hierarkiske rammer, til de flydende rammer inden for netværk og teams-of-teams. Udfordringen består i:

  • at italesætte behovet for omorganisering hen mod teams-of-teams
  • at muliggøre at teams kan etableres mere flydende og med mere lokal forskellighed
  • at finde plads til ændrede og nye lederroller i en ny organisering i en mellemting af hierarki, matrix, netværksorganisering og holacracy.

Det er vigtigt at du som leder tænker over din nye rolle samt lærer at tilpasse dig og være fleksibel i organiseringen.

Så hvad kan du gøre for at italesætte behovet for organisering i teams-of-teams? Hvad skal du være opmærksom på som leder i forhold til de roller, som udspringer sig i team konstallationer?

Teams-of-teams og din nye lederrolle er episodens udfordring

Forestil dig en pizza, skåret ud i fire stykker: Så har du et team bestående af følgende fire roller:

  • Den visionære/Strategen: Den rolle, som har forretningsforståelse, strategi, taktik og markedsforståelse under huden.
  • Administratoren: Som ofte er projektlederen eller SCRUM masteren. Det er den, der får ting til at ske og som har styr på processen og faciliteringen.
  • Fagspecialisten: Den, som er orienteret mod fagligheden og det som er fagnært.
  • Coachen: Forstår både sig selv og andre, og er interpersonel samt i stand til at være coach, mentor og orakel, inden for alle de menneskelige kompetencer.

Tilsammen dækker disse fire pizzastykker den fulde ledelseskompetence, der skal udøves og leveres både i ledergruppen og i det enkelte team. Du kan se værktøjet i pizzaformat opstillet her. 

Relevante links for denne episode:

Hvad kan du komme i gang med, for at håndtere episodens udfordring?

Som leder, eller ledergruppe, er det nødvendigt at se på hvordan ens teams fungerer, og specifikt hvor opgaverne løses bedst muligt.

  1. Kig på pizza’en og se på hvilke opgaver i din ledelse (eller din ledergruppe), der falder i hvilket segment af de fire pizzastykker. Skriv det ned på post-its.
  2. Fordel post-its ud på de fire pizzastykker, efter hvor modtageren af opgaverne  forventer at de ligger.
  3. Få en snak om hvordan I skal organisere jer og hvordan opgaverne skal flyttes ud til linjelederen, leverancelederen eller måske projektlederen.
  4. Overvej hvor du/I passer bedst ind. Bør du udvikle dig horisontalt i stedet for vertikalt?

I episoden nævner vi især pizzaleadershipmodellen. Du kan finde modellen her eller se den på billedet nedenfor.

 

Abonner på podcasten og få den nyeste episode direkte på din smartphone

Du kan finde Fremtidens Ledelse To-Go i din fortrukne podcast app, på nettet og i iTunes. Du vil samtidig være med til at gøre det sjovere at lave podcast, hvis du hjælper os med at udbrede den. Det kan du gøre ved at rate podcasten i iTunes eller dele den med en kollega. Tak fordi du er med til at skabe fremtidens ledelse.

Har du feedback til episoden?

I hver episode af Fremtidens Ledelse To-Go tager vi fat i et emne indenfor paradigmet omkring fremtidens ledelse. Vi snakker om udfordringerne, mulighederne samt giver dig tips, tricks og begreber, som du kan lade dig inspirere af.

Kontakt os og fortæl hvad du har på hjerte eller start samtalen på Twitter under hashtagget #fremtidensledelse. Vi glæder os til at høre fra dig.